Euroens seneste udsættelse

Ved topmødet d. 28-29. juni fik euroen som en fange på dødsgangen endnu en udsættelse. Markederne fejrede det, som de har efter hvert af de fire foregående “euro-krise” topmøder – lige indtil at det gik op for dem, at de grundlæggende problemer endnu ikke er løst.

Er Eurobonds løsningen?

Enhver løsning på euroområdet krise skal opfylde et kortsigtet mål, og et langsigtet mål.

Det kortsigtet mål er at vende Grækenland, Portugal og andre urolige lande til en bæredygtig vej (det vil sige en faldende gæld / BNP).

På den lange bane er budgetdisciplin den eneste måde, at opnå dette mål. Men det er svært at forpligte sig i dag til at øve finanspolitisk diciplin i morgen. Officielle gældsregler, såsom stabilitets-og vækstpagten mislykkedes, fordi de var umulige at håndhæve.

JP Morgan Déjà Vu

Sidste uges nyheder fra JP Morgan Chase om deres  2 milliarder dollar driftstab gør det klart hvordan bankerne – dem der stadigvæk er  ”too big to fail” – tjener deres penge.

Historien om dette 100 milliarder dollar bet af “Voldemort”, som børshandler Bruno Iksil bliver kaldt for,  lyder meget som 2007/08.

En mere mangfoldig finansiel sektor

Den seneste runde af internationale finansielle regler – kaldet Basel III – gør vigtige skridt i retning af et mere sikkert finansielt system. Men det overser et centralt aspekt af systemisk risiko – mangel på mangfoldighed på tværs af finansielle institutioner.

For et par årtierne siden bestod det finansielle system overvejende små institutioner, der specialiseret sig, og havde lidt samspil med hinanden, dette billede er dramatisk ændret. Finansielle institutioner – især de meget store – er blevet meget lig hinanden. De største institutioner opererer i de samme globale markeder, og er udsat for de samme risici, denne proces har gjort deres overlevelse meget forbundet.

Eurokrisen er tilbage

Efter et par rolige måneder kom Euro panikken tilbage i stor stil. D.10. april ramte de spanske aktier et treårig bund niveau, Spaniens obligationsrente krøb sig over de 6 procent. Det gik ikke meget bedre i Italien, hvor aktiemarked faldt med 5 procent. Der kom en masse dårlige nyheder på en dag, men hvad er det egentligt der sker?

Betyder gæld noget?

Europa er hjemsøgt af gældsspøgelset, alle europæiske ledere prøver at uddrive dæmonen, og sætter deres økonomier gennem vridemaskinen.

Frygt for gæld er rodfæstet i den menneskelige natur, så udryddelse af det som et politisk mål synes rimeligt for den almindelige borger. Alle ved hvad finansiel gæld betyder, at være i gæld kan producere angst, hvis man er usikker på om man vil være i stand til at tilbagebetale hvad man skylder.

Skyggebanker

Krisen i 2008 have de finansielle tjenesteydelser i centrum og afslørede mangler, ineffektiv overvågning, uigennemsigtige markeder og alt for komplekse produkter. Der findes et område hvor der i stigende grad anvendes ikke-bankmæssig kredit, eller et skyggebanksystem, og som ikke har været det primære mål for regulering og tilsyn. Skyggebanker optræder typisk som et mellemled mellem investorer og låntagere. De sørger for kredit og likviditet, men tager ikke mod indskud som almindelige banker. Aktiviteter i skyggebanksystemet er udsat for samme finansielle risici som almindelige banker, men er ikke underlagt begrænsninger som i banksektoren.

Er Keynesianismen blevet bandlyst?

Keynesianismen er den tankegang der i årtierne efter Anden Verdenskrig har været den dominerende økonomiske “sund fornuft” for en stor del af den udviklede verden. 

Den store redningsplans fidus

Antag –  at min rige nabo belåner hans palæ til skorstenen så han kan spille på hestevedløb. Han får millioner i gæld, og spørger mig, en almindelig lønmodtager om at afbetale hans gæld plus renter. Antag, at jeg tåbeligt accepterer, og mens jeg kæmper for at betale gælden ud, selvom jeg knap nok i forvejen er i stand til at brødføde min egen familie og betale min egen termin, får min super-rige nabo et endnu større palæ. Og for at gøre tingene værre, bruger han alle mulige smarte krumspring på Cayman Island for ikke at betale skat, men hvis jeg ikke betaler min skat, vil jeg få myndighederne på nakken.

Har finansmarkederne overtaget demokratiet?

Vi har været vidne til at to regeringer er blevet omstyrtet ved obligationsmarkederne, den græske og den italienske. Dette skyldes i høj grad  en politisk elite domineret af bankfolk, der har designet en Eurozone, hvor enhver medlemsstats låntagning er sårbar over for angreb. Denne “skrøbelighed” af euroområdet, som er en mangel på en fælles finanspolitik og en ægte centralbank som er i stand til at optræde som långiver i sidste instans, fører til voksende nationale modsætninger, set mest synligt  mellem grækere og tyskere.