Som stolt an
sat i 3F støtter jeg naturligvis op om fagforeningens kamp i Vejle. Den danske model er en fantastisk konstellation arbejdsgiver og arbejdstager imellem. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. At der til gengæld er så mange, der støtter Amin Skov, forpagter af Vejlegården, er mig uforståeligt. Og den eneste forklaring jeg kan finde hertil er ganske enkelt folks uvidenhed, en fattig tidsånd og manglende historiske orientering. Måske krydret med mediernes til tider unuancerede dækning af sagen, hvor tendensen har været at gøre Amin Skov til den lille mand, der heroisk kæmper imod den store farlige fagforening. Hvilken tåbelig fremstilling.
Problemet er, at vi lever i en tid, hvor alle er sig selv nærmest. Ord som ’solidaritet’ og ’sammenhold’ har ikke længere nogen gennemslagskraft. Det lader ligefrem til, at ordene modtages med et nedladende smil på læben og ryst på hovedet af tidens mange liberale børn. Ord, som nu er levn fra gamle røster, kan ikke finde fodslag i den evige plæderen for ’den personlige frihed’.
Det paradoksale heri er dog, at den personlige frihed i denne sag tilsyneladende kun gælder Amin Skov. For hvor var de ansattes frihed, da Amin Skov overtog forpagtningen 1. november 2011, meldte sig ind i KAF (som bekendt har overenskomst med KRIFA) og herved lockoutede sine ansatte? Hvor var friheden for de to fastansatte kokke, der havde taget sig den frihed at være medlem af 3F, og på det grundlag blev nødsaget til at tage en fuldstændig urimelig konsekvens heraf; nemlig at forlade arbejdspladsen?
Den frihed er desværre ikke at finde. Og det er en skam!
Når 3F vælger at gennemføre en fuldt ud lovlig blokade, burde det ikke resultere i stupide udsagn som for eksempel ’mafiametoder’. Ikke overraskende kommer dette udsagn fra Liberal Alliances Joachim B. Olsen, som hverken har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i ordets betydning eller den danske model. For her kan man se, at 3F på ingen måde benytter sig af hverken korruption, trusler, vold eller andre ulovligheder. For når arbejdsgiveren lockouter, er arbejdstagerens redskab til genmæle en blokade. MF’eren slynger et ord ud, der skærper en fjendtlig retorik og skyder fagbevægelsen usandheder i skoene. Manden bør skamme sig over manglende omtanke. Provokation er for mig et fuldt acceptabelt middel, når man ønsker at promovere sig selv og sit parti. Men provokation skal være raffineret for slet ikke at sige sandfærdigt. Det evnede Joachim B. Olsen ikke, og som jeg ser det, satte han et bundniveau for en debat, der hverken er Amin Skov eller 3F værdig.
Indblandingen og kritikken af den danske model fra Venstre-politikere som Inger Støjberg og Ulla Tørnæs frustrerer mig ligeledes. Det er en uklædelig tone de to damer tager i brug, når de beskylder regeringen (særligt Socialdemokraterne) for at tage den røde fagbevægelses parti, fordi det ”skylder” regeringen efter valgkampen. Vrøvl! Havde regeringen været forhippet på en sådan tilbagebetaling, havde trepartsforhandlingerne haft et helt andet resultat. Retorikken har ingen steder hjemme, særligt ikke i en debat, hvor trusler om brandbomber finder sted. Her er der brug for konstruktiv tale på et politisk niveau, i stedet forplumrer højrefløjen debatten. Debatten som i sin essens omhandler spørgsmål som: Er løndumping ønskeligt, også selvom den er lovlig? Ønsker vi konkurrence på overenskomstområdet, når det sandsynligvis vil føre til en nedadgående spiral for danske arbejdere? Vil vi hellere have en lovgivningsmodel (det vil ’de gule’) frem for den danske model? Etc. (Formand for HK/PRIVAT, Simon Tøgern har en yderst læsværdig artikel i Jyllands-Posten om emnet)
Hvis den liberale bølge fortsætter, så er jeg ikke i tvivl om, at vi kommer til at genindføre ord som solidaritet og sammenhold med en større anerkendelse og respekt. For som Newtons tredje lov skriver, så skaber aktion reaktion .
– En lille parentetisk bemærkning: Det er ikke arbejdsgiverne der råber op om at få den danske model ændret. Det er politikere fra blå blok. Politikere, som ikke burde blande sig i en sag imellem arbejdsmarkedsparter. Hurra for agurketid og profilering på bundniveau.
Bjarke Dahl Mogensen
Camilla Schwalbe
Emil Postelmans-Vasbo
Alexander Grandt Petersen
Henrik Aarestrup
Jonas Manthey Olsen
kasperhojte
Kasper Sand Kjær
Lars Wernblad Hansen
Lea Wermelin
Lotte Cederskjold
Maja Højgaard
Marie Borum Pedersen
Mathilde Illum Aastrom
Mette Laurberg Jensen
Michael Johnson
Morten Skov
Nadja Lund Kern
Anne Paulin
Rasmus Stoklund Holm-Nielsen
Zoheeb Iqbal
Kære Nadja
Jeg er fuldstændig enig i din vurdering af Amin, de borgerlige politikere og pressen, men denne her sætning er way off “At der til gengæld er så mange, der støtter Amin Skov, forpagter af Vejlegården, er mig uforståeligt. Og den eneste forklaring jeg kan finde hertil er ganske enkelt folks uvidenhed, en fattig tidsånd og manglende historiske orientering”
Den eneste forklaring? Jeg er enig i at de ting spiller ind, men synes du helt ærligt at forbundets kommunikation har været i orden? Når man snakker om den danske model, Horesta, lockout, at konflikte osv. så bruger man ord som kun fagligt aktive eller ansatte forstår. Og desuden er folk lige glade med hvor længe en eller anden model har været brugt, det er ikke et argument i sig selv at noget er gammelt. Den første uge, efter historien ramte de landsdækkende medier, var kommunikationen nærmest katastrofal.
Hvis man skal vinde kampen i offentligheden skal man bruge ord som folk kan forstå. 20% lavere løn, ingen ugentlige fridage, løndumping, 45 timers arbejde. Det er ting som folk kan forstå, fordi de kan sætte sig ind i, hvad det ville betyde for dem selv.
Kære Rasmus
Jo, du har fuldkomment ret. Ordet ’eneste’ er fejlagtigt brugt. Kommunikationen fra fagforbundet og fagforeningerne har været under al kritik, og reaktionen har egentlig også været for langsom.
Dog tror jeg, at hvis folk havde et bedre kendskab til fagforbundets virke og historik, så havde det været lettere for 3F at få kommunikeret deres agenda ud til den danske befolkning.
Og jeg tror virkelig også, at tiden er imod 3F – hvilket kan gøre det svært at forklare et, for mange, åbenlyst fantastisk produkt.
Jeg tror, at en af 3F’s vigtigste opgaver nu er at forklare, både det du skriver, hvor du konkretiserer resultaterne af 3F’s fravær – men også, hvilket er yderst vigtigt, de fatale konsekvenser som sandsynligvis vil ske, hvis politikere blander sig og forhindrer faglige organisationer i at konflikte. 3F skal understrege, at det er en principiel sag også, og at vi kan få forringet vores rettigheder på arbejdsmarkedet radikalt, hvis vi ikke værner om den danske model.
Jeg er sådan set enig i både indlægget og kommentaren ovenfor. Jeg synes dog at det overses, at dette også handler om den enorme tillid til det private marked der eksisterer. Alt bliver efterhånden omtalt i markedslogiske termer, og samtidig er der en meget urealistisk opfattelse af hvad frihed vil sige i samfundet pt. Den mindste sten på den enkeltes vej, bliver mødt med voldsom irritation, og det minder mig om den ældgamle debat som liberalismen aldrig helt har kunnet få styr på. Hvis jeg skal have så meget frihed som muligt, går det så ikke ud over naboens? Jeg har en skole-relateret blog, hvor jeg netop har skrevet et indlæg om disse ting: http://skolesnak.blogspot.dk/2012/08/skolen-pa-markedet.html
Dit fokus på Amin Skovs ret til at vælge fagforening (som arbejdsgiver) kan jeg godt li’. God pointe og tak for linket.
Nej, det går netop IKKE udover naboen. Socialisternes og fagforeningernes tyranni GÅR derimod udover naboen.
Markedet er – for mestendels – netop logisk. Markedet er en naturlov. Derfor bliver forsøg på at underminere markedet også naturstridigt.
Jeg har langt mere tillid til aktører på et frit marked, hvor jeg ved, at de skal stramme sig an for at levere en konkurrencedygtig service eller produkt, end et monopol, hvor der kun er een udbyder. Tag det offentlige syge væsen, som fungerer rystende dårligt, hvor kunderne behandles som råvarer og egentlig bare er til gene for systemet og de ansatte på hospitalet. Der mangler i den grad konkurrence og at kunden bliver sat i centrum. Og det sker aldrig sålænge der er monopol. For med monopol har kunden ingen magt – man er tvunget til at bruge de offentlige hospitaler, og det er læger, sygeplejesker og hele systemet sig fuldt bevidst. Derfor kan de gøre som det passer dem og levere en middelmådig og arrogant service.
Jeg har personligt ikke tillid til markedet og dens indlejrede kynisme og grådighed. En kynisme og grådighed, som går ud over de medarbejdere, som fagforeningerne forsøger at beskytte. Derfor går jeg ind for regulering af markedet, så vi får det bedste ud af de positive egenskaber, som jeg erkende markedet også indeholder.
Jeg mener ikke, at du kan lave en analogi mellem et alm. marked og overenskomster, da disse bl.a. laves for at beskytte lønmodtagere mod markedets grådighed.
Overenskomster og fagbevægelse har aldrig og bør aldrig ses, som værende en virksomhed med et markedsprodukt, med tilhørende markedsterner og retorik. Sker det, svækkes hele idéen. Ideen er fælleskab, et fælleskab, som stiller lønmodtagerne stærkere over for en langt stærkere arbejdsgiver. Et fællesskab byggende på faglig forankring, med overenskomster der via medlemsdemokratiet skaber de bedst mulige rettigheder. Lønmodtagerne har altså rig mulighed for at bidrage, gennem medlemsdemokratiet. Så der har dit markedsargument om monopol, ingen vægt, i forhold til fagforeninger.
Sagt på en anden hvis, så er en fagforening ikke en virksomhed, den skal ikke skabe profit – dette faktum gør den dog hverken middelmådig eller dårlig. Fagforeningerne har udelukkende et ønske: at levere de bedst mulige resultater, til dens medlemmer. Resultater, som medlemmerne som oftest anerkender og bakker op om, gennem overenskomstafstemningerne. Afstemninger, som igen viser medlemmernes magt over de overenskomster der forhandles.
Hvis der kommer konkurrence, på overenskomstområdet vil det skabe en nedadgående spiral, mod ringere rettigheder og ikke bedre, ud fra ræsonnementet, at man står stærkere i en forhandlingssituation, når man står sammen.
Afsluttende vil jeg bemærke, at der er frihed til at vælge både fagforening og arbejdsgiverforening. Denne friheds bestrider jeg ikke. Jeg håber blot, at lønmodtagerne er klar over de fatale konsekvenser det kan have, hvis mindre svagere grupperinger forhandler overenskomster.
Det siger mere om dig end om nogen anden, at du ikke kan forstå, at folk ikke vil finde sig i en monopolistisk fagforenings tyranni overfor en erhvervsdrivende og de ansatte.
Den højt besungne “danske model” er ikke så fantastisk, når den fratager folk friheden til at bestemme selv. Det er IKKE en “tåbelig fremstilling”, når man retteligt får indtrykket af, at det er den store monopolistiske fagforening som tryner den “lille mand”. For det er til tilfældet. Det er rene gangstermetoder at lave blokade og chikanere andre mennesker for at true dem til at indgå aftaler med dem. Det er fuldkommen ligesom vi ser indvandrerbander der kræver beskyttelsespenge af cafeer på Nørrebro. I Vejle eller på Nørrebros Bryghus, hvor 3F også har lavet afpresningskampagne, betyder det jo potentielt kæmpe tab for virksomhederne, hvis de ikke underkaster sig afpressernes (3Fs) krav og det kan være umuligt at drive virksomhed på almindeligvis med disse denne afpresning. Eksempelvis kan Vejlegården ikke modtage noget så fundamentalt som post. Det er jo absolut nødvendigt for, at en virksomhed kan fungere. Derudover kan virksomheden ikke engang bruge det statslige JobNet til at søge nye ansatte, hvilket er fuldkommen absurd, eftersom også JobNet er statsejet og skatteyderfinansieret.
Vi har med Vejlegård-sagen fået afdækket, at vi har et problem i Danmark. Vi må og skal tage et opgør med de samfundsskadelige socialistiske fagforeninger. De skal ikke have lov til at chikanere erhvervsdrivende eller blande sig i hvem de vil indgå aftaler med. Det hører ingen steder hjemme i et frit samfund. Desværre vil røde fagforeninger og socialister jo ikke et frit samfund. Men det vil befolkningen heldigvis. I er dinosaurere. Jeres tid er ligesom Østblokken socialistiske tyranni forlængst forbi. I har bare ikke opdaget det endnu.
Hej Frihed
Nu har Henrik skrevet et fint svar, som dækker min egen holdning, så jeg vil gøre det kort. Du taler om frihed, og sammenligner mig og fagforeningen med dinosaurer og tyrani. Du er naturligvis i din gode ret til din holdning, men er det i din optik kun arbejdsgiveren, der må tage sig en frihed? Som i denne sag, hvor Amin Skov tager sig den frihed at forringe sine ansattes arbejdsbetingelser – det klager du jo ikke over. Til forskel fra dig mener jeg, at arbejdsgiveren ikke skal vælge for arbejderen, hvilken fagforening arbejderen har. Og Amin burde ikke fyrre ansatte, fordi de er 3F’ere. Ja, det må være træls for Amin Skov, at han skal gå ned på postkontoret og hente sin post – det er jo ikke fordi, den er umulig at opdrive. Men det må være mere end træls at blive fyrret og miste sin indkomst – fordi Amin Skov tager sig den frihed.
Arbejderbevægelsen har gjort ufatteligt meget godt for de danske arbejdsforhold. Vi har brug for folk i alle hverv, og det er – fra hvor jeg står – selvindlysende, at vi alle skal behandles ordentlig. Fra ham på gulvet til hende i toppen. Jeg er dybt uenig med dig, når du siger, at den danske model ikke er “så fantastisk”. Vi har gode arbejdsforhold i Danmark grundet denne danske model. At aftaler foregår imellem markedets parter, er, synes jeg, den bedste måde at gøre det på. Hvorfor du heller ikke har set arbejdsgiverforeningen på barrikaderne i denne sag.
Afslutningsvis vil jeg gerne pointere, at man skal kende betydningen på de ord, man vælger at benytte. At én politiker har brugt ordet mafiametode i denne sag, gør det ikke mere korrekt. 3F er ikke en kriminel organisation, og 3F benytter på ingen måde voldelige metoder.
Men tak for dit svar, selvom jeg er uenig med dig, er det interessant at læse.
Det er et enestående flot og sagligt indlæg, jeg tillod mig at citere dig i dette indlæg om et alvorlig aktuel sag om sygedagpenge, hvor din analyse omrking Joakim B. Olsen er meget rammende igen.. http://avisen.dk/joachim-b-til-johnny-der-maa-vaere-en-graense_183182.aspx le
Mange tak, Lene. Jeg er glad for, du fandt mit indlæg brugbart – jeg kan umiddelbart ikke se citatet, men hvor er det en trist historie. Jeg forstår godt, han ikke vil se på enkeltsager, når det menneskelig ansigt sættes på, må det være utroligt svært at føre en politik, som…kan tendere til det usolidariske.
Mvh Nadja
You are capable of complete your courses out of your own home and appear after
young kids simultaneously. Rest assured, however, should you are just
one mother, help is available to you personally that can make buying
your house a reality. During this software you are because
of the chance to buy a property. As you’ll be able to see, finding special single parent home grants whilst not simple, just isn’t as difficult
as some people think. The home must meet certain requirements and you’ll find guidelines that should be followed.