Blå Bjarne har ikke patent på den Socialdemokratiske fortælling

I går indgik regeringen, sammen med Venstre og de Konservative, en historisk bred skattereform. Den første brede skattereform siden starten af 80’erne. Desværre blev ikke en klassisk rød skattereform, som hvis Anker eller Nyrup havde haft fingrene i den eller som jeg havde ønsket mig det.

Men når regeringen opsætter mål for skattereformen, at den skal øge arbejdsudbuddet og give en markant skattelettelse til ”kansas folket”, så kan man godt gætte hvor resultatet bærer hen, når man samtidig ser på hvem der skal betale regningen. Derfor kommer det endelige resultat heller ikke bag på mig, når man tydeligt havde et så stort ønske om et bredt forlig med de borgerlige.

Der er ingen tvivl om, at jeg havde set en skattereform indgået med Enhedslisten. Jeg køber ikke Vestagers doktrin om, at vi konstant skal lave brede forlig. Jeg er fuldstændig ligeglad, om man fører blokpolitik, når lederen af oppositionen, den ”moralske statsminister”, for første gang har overgået regeringen i elendig kommunikation og et amatøragtig forhandlingsforløb. Først var kravet fra Venstre 13 ”friske” mia. i skattelettelse, så blev tallet til 8 mia. og senere 7 mia. Så ville han ikke forhandle før han kom hjem fra Rio, så var han ikke i Rio alligevel, så ville han kun forhandle i Rio og til sidst, efter pres fra særligt erhvervslivet, sendte Venstre fredag en delegation til forhandlingsbordet. Samme dag indgik de forlig. Og jeg tror også at helt almindelige (hårdt arbejdende) danskere er fuldstændig ligeglad med, om det er brede eller smalle forlig – bare det giver dem tryghed og et arbejde, så er de glade.

Faktum er, at der nu ligger en lyseblå skattereform hvor fortællingen om ”rugbrødsreformen” er; skattelettelser på 7 mia. og en forhøjelse af topskattegrænsen, som arbejdsløse er med til at finansierer. Ikke just klassisk Socialdemokratisk politik, som under den gode Anker Jørgensen, der selv midt i kæmpe oliekrise formåede at lave brede røde reformer, til gavn for den arbejdende klasse. (eks. Efterlønnen fra 1979)

Nu står flere tilbage med indtrykket, at rugbrødsreformen ligeså godt kunne være gennemført af en borgerlig regering med Løkke i spidsen. Det giver selvfølgelig frustrationer hos rigtig mange vælgere og medlemmer af det gamle Socialdemokrati. Frustrationer som for mange ender med udmeldelse af partiet og giver Enhedslisten en historisk medlemsfremgang og optur i meningsmålingerne.

Det er fair nok at sige, man ikke kan se sig selv i Socialdemokratiet, men det bliver aldrig tilfældet for mig. Jeg er ikke Socialdemokrat på grund af regeringen eller de folkevalgte på borgen – i dag er jeg det på trods af dem! Jeg mener ikke, at en folketingspolitiker eller minister har patent på den Socialdemokratiske fortælling. Den er individuel for alle. Vi har som bekendt ikke en bog, hvor vi finder vores svar eller en person som udstikker retningslinjerne. Jeg tror på, jeg selv skaber min fortælling om mit parti.

Jeg er stadig utrolig glad for, og ikke mindst stolt over, at være Socialdemokrat. Jeg er glad for de rigtig mange gode tiltag som Frank Jensen og Anne Vang sætter i søen i København, glad for Christine Antorinis indædte kamp for uddannelse til alle unge og stolt over at være i et parti, som har bygget det danske samfund op, tag efter tag. Min politiske forståelse er dannet af de Socialdemokratiets værdier om frihed, lighed og solidaritet. Det synspunkt ændres ikke ved en blå skattereform, fleksjobreform eller en mislykket trepartsaftale. Jeg bliver ikke lige pludselig revolutionær over en nat og skifter parti og ideologi.

Jeg er socialdemokrat, for jeg tror på et humant menneskesyn. At alle mennesker skal behandles ens uanset om man har evner til at tjene kassen, er født med en guldske langt op i røven eller slet ikke har evner til at klare sig selv.

Jeg er socialdemokrat, fordi jeg stadig tror på det socialdemokratiske samfund.

Kære venner. Lad ikke en embedsmand, politiker eller minister diktere den Socialdemokratiske fortælling. Skab den selv. Hvis du har brug for inspiration, så lyt til Socialdemokratere udenfor borgen. Læs denne blog, fra det Socialdemokratiske stjerneskud  Peter Hummelgaard og bliv bekræftet i, at Socialdemokratiet er andet og meget mere end Blå Bjarne.

About these ads