Gudskelov for Hans Toft og Gentofte

Der er nogle dage hvor det er svært at finde ud af forskellen på rød og blå. Dage hvor ideologi ikke ligefrem er på dagsorden og hvor det er svært at finde ud af hvad vi kæmper for. Nogle ville også sige at det er svært at se hvad vi kæmper i mod. I dag var ikke en af disse dage. I dag var Hans Toft nemlig på banen igen.

Hans Toft bryder sig ikke om flygtninge. Da Danmark modtog 20.000 flygtninge fra Balkan, nægtede han at hans kommune skulle tage i mod nogen. Da det så endelig lykkedes at tvinge kommunen til at tage imod, fik Hans Toft sørget for at staten betalte.

Hans Toft og hans venner i Gentofte bekymrer sig ikke om alternative energikilder og bryder sig ikke om vindmøller. Da de fattige og ganske irriterende naboer i syd (som i parentes er Danmarks hovedstad) ønskede at bygge vindmøller i Nordhavnen, fik Hans Toft og hans kompagnoner bremset processen. Ikke på grund af økonomi, energipolitik eller lign. Næ nej. Vindmøller skulle ikke stilles op fordi de ville ”genere herlighedsværdien” for de arme beboere på Strandvejen. Heldigvis for Gentofte sikrede den tidligere borgerlige regering at Københavnerne måtte droppe deres planer.

Hans Toft er borgmester i 2900 Gentofte. Kommunen der rimer på Happiness og hvor det støvregner, mens det pisser ned på os andre. Hans Toft har gang på gang markeret sig som en old-school borgerlig. I sidste dage har han gjort det igen.

Hans Toft er gået all-in i kampen mod en revidering af den kommunale udligningsordning. Han mener bestemt hans kommunes hær af au pair-piger bør medregnes i den sociale omfordeling – Ja faktisk er det decideret populistisk at sige noget andet.  Set fra hans stol er det dybt urimeligt at kommuner med små problemer som hjemløshed, nomadefamilier og social udsathed kompenseres. De må sejle i egen sø og helst undlade at genere Gentofte yderligere..

Gudskelov for Hans Toft. På grund af ham mindes vi om hvad vi kæmper for og ikke mindst imod.

About these ads

Skriv en kommentar

Gemt i Ikke kategoriseret

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s