1. maj tale: hvorfor vi gennemfører reformer og hvad vi mangler

Det talte ord gælder.

Kære partifæller, kære kammerater!

Vores statsminister, hun siger, at det ikke altid er nemt at være socialdemokrat – det er os der tør tage det tunge ansvar for hele samfundet, også selvom man ikke altid bliver populær på det. Og det er vel på en måde blevet denne regerings mantra – det tunge ansvar og ikke så populær..

Vores statsminister har jo helt ret i, at det nogle gange er sådan det er at være socialdemokrat. De sidste 80 år er det først og fremmest os der har taget det tunge samfundsansvar på os – og det skal vi blive ved med.

Vi har ansvaret for at Danmark også i fremtiden har et velfærdssamfund – og vi har ansvaret for, at det ikke kun er min generation der skal betale regningen for det.

Men det handler jo ikke kun om penge. Det handler også stadig om at vi et mål med vores land. Og nogle gange, kan jeg godt savne, at vi også fortæller den anden side af hvorfor vi gennemfører hårde, men nødvendige reformer.

Det handler vel forhåbentligt ikke kun om besparelser for at sikre den økonomiske holdbarhed. Selv hvis økonomien havde været god, og vi stod i en situation, hvor vi troede vi kunne købe hele verden – selv der ville vi forhåbentligt gennemføre reformer. Også af kontanthjælp og førtidspension.

 

1. maj er jo nok en god dag at spørge os selv om, hvad det er vi, udover den økonomiske holdbarhed, kæmper for?

Vi kæmper for et Danmark hvor flere får flere muligheder.

Vi kæmper for et Danmark hvor flere er lige økonomisk og hvor alle er lige i sundhedssystemet og uddannelsessystemet.

Vi kæmper for et Danmark hvor der er arbejde til alle.

Vi kæmper for et Danmark hvor der ikke gøres forskel på mennesker på grund af deres køn, seksualitet, hudfarve eller religion.

Og vi kæmper for et Danmark hvor alle er en del af fællesskabet og hvor alle bidrager til fællesskabet.

 

Og det er derfor vi gennemfører reformer!

Vi gennemfører reformer af kontanthjælp og førtidspension fordi vi tror på at alle mennesker gerne vil bidrage til fællesskabet, fordi vi tror på, at være en del af arbejdsmarkedet giver mennesker identitet og fordi vi tror på at fællesskabet kun er stærkt når alle oplever at alle bidrager i det omfang de kan.

Vi indkalder til trepartsforhandlinger fordi vi ønsker at inddrage arbejdsmarkedets parter i at finde modellen for fremtidens arbejdsmarked, og fordi vi (håber jeg) ønsker at fremtidssikre den danske model.

Vi gennemfører en skattereform fordi vi ønsker at belønne dem der slider i de lavtlønnede jobs.

Vi afskaffer fattigdomsydelserne fordi vi ikke ønsker et land, hvor den offentlige sektor holder mennesker i fattigdom.

Og vi giver homoseksuelle lov til at blive gift i kirken fordi vi ønsker et land hvor der ikke gøres forskel på baggrund af seksualitet.

 

Men er det nok?

Så længe vi ikke har et Danmark hvor alle har de samme muligheder, et Danmark hvor fællesskabet er stærkt og et Danmark hvor det enkelte menneske har frihed til at forfølge sine drømme – så er det aldrig nok!

Det er sådan det er at være socialdemokrat. Det handler om at have nogle mål, nogle visioner for hvordan det skal være at leve i vores land – og så gennem reformer, skridt for skridt, bevæge os derhen.

 

Så hvad mangler vi?

Vi mangler at skabe et uddannelsessystem, der formår at give alle børn de samme muligheder – det handler om at alle skal lære at læse, skrive og regne. Og det handler om at vi skal have brudt med de klasseskel der stadig hersker i folkeskolen.

Det er på tide at Danmark bliver et land, hvor det ikke er dine forældres indkomst og uddannelse der bestemmer hvad du kan blive til og hvilken uddannelse du kan få.

Lad mig give jer et eksempel: Jeg er så privilegeret at læse på universitet. Da jeg startede med mit hold var vi for, at styrke det sociale sammenhold, af sted på en såkaldt rus-tur. Tre dage i en hytte langt ude på landet, hvor vi skulle lære hinanden at kende.

En aften sidder vi en gruppe fra mit hold og nyder en øl sammen. En fortæller en historie om hvordan han mente at en ”dum” taxa-chauffør havde snydt ham på en tur i København. Nu er min far taxachauffør, så jeg fortæller ham selvfølgelig hvordan tingene hænger sammen og hvorfor han ikke blev snydt.

Da jeg har sat ham på plads bliver der helt stille, og en spørger ”er din far taxachauffør?” Der anes en undren i stemmen og vist også en lidt nordsjællandsk klang. Jeg svarer, at ja, det er han. Efter lidt betænkningstid er der så en som udbryder ”så er det da flot du sidder her”.

Jeg bliver lidt målløs og tænker ”hvad faen mener han med det?”. Senere finder jeg så ud af, at på mit hold, hvor vi er næsten 50 studerende, er jeg den eneste der har en ufaglært forælder.

Så kan det sgu godt være, at uddannelse i Danmark er gratis, men så længe, at der blandt 50 universitetsstuderende, kun er én som har en ufaglært forælder, er vi langt fra et uddannelsessystem med lige muligheder.

 

Og vi mangler mere endnu.

Vi mangler at sørge for at de af mine kammerater, som blev en del af de 20 % af min ungdomsårgang, der aldrig fik en ungdomsuddannelse, får en uddannelse, så der også er en plads til dem på fremtidens arbejdsmarked.

Vi mangler at sørge for, at de af mine kammerater, som fik sig en uddannelse, ikke skal sidde de næste ti år på jobcentret og søge efter jobs der ikke er der, mens de, dag for dag, kommer længere væk fra det arbejdsmarked der ikke har plads til dem. 100.000 unge sidder i dag fast i ungdomsarbejdsløshed. Det er ikke i orden. Og det er vores opgave at sørge for, at mine kammerater, og alle dem der er i samme situation, også får en chance for at bidrage til fællesskabet.

Vi mangler at sørge for, at de af mine kammerater, der kom ud i noget skidt – måske fordi de ikke havde ordentlig opbakning hjemmefra, måske fordi de ikke passede ind i folkeskolens rammer eller måske fordi de fik de forkerte venner – at de får en chance til. En chance til for uddannelse og arbejde – en chance til for at bidrage til og være en del af fællesskabet.

OG så mangler vi at sørge for, at mine kammerater, når de måske endelig får et job, ikke mister det igen fordi grådige børsspekulanter og kapitalfonde kaster verden ud i en ny økonomisk finanskrise. Vi skal have skabt et mere økonomisk retfærdigt system, som arbejder for de 99 % og ikke den ene %.

 

Så der er langt endnu – men jeg tror på at vi med socialdemokratiet i spidsen, reform for reform, skridt for skridt, kan bringe Danmark på den rigtige kurs!

 

Tak for ordet.

God 1. maj!